lørdag , oktober 20 2018
FORSIDE / NYHEDERNE / Douchebag, fissekarl, findom, shitstorm… Vi får 10.000 nye ord de næste to år

Douchebag, fissekarl, findom, shitstorm… Vi får 10.000 nye ord de næste to år

Du har nok hørt om en douchebag. Eller en shitstorm. Måske har du ikke hørt ordet mundlort, men du er helt sikkert stødt på fænomenet, der defineres som ’usammenhængende, ulogisk eller usand tale’.

I løbet af i år og næste år vil Den Danske Ordbog blive udvidet med 10.000 nye ord, udtryk og betydninger, og de første 1.022 ligger klar på nettet til fri afbenyttelse fra i morgen.

Det har altid været sådan, at hvis du er en dårlig staver, kan du ikke finde et ord i en ordbog

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har i flere år ønsket at udvide den sproglige værktøjskasse, og nu kan det lade sig gøre:

It og ny teknik gør, at man kan lade ordforrådet vokse uden smålige hensyn til papirforbrug. Samtidig har nye arbejdsgange med big data gjort det lettere for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som står for nogle af de danske ordbøger, at registrere nye ord. Og ikke mindst har selskabet fået nogle flere penge fra Kulturministeriet og store fonde.

Derfor bliver business-sprog fremadrettet udvidet med ord som klyngeanalyse, forretningsmodel og cluster. Sundhedstemplerne har gjort gloser som cykelergometer, bugfedt og glutenfri så almindelige, at ordene nu får egne opslag.

En ung generation har ophøjet engelske udtryk som hood og craving til dansk ordbogsniveau, og i den mere folkelige afdeling kan man nu ikke bare give hinanden en nysser eller proppe sig med bland-selv-slik: Man kan også slå ordene op i det autoriserede danske gloseforråd og erfare, at nysser er fælleskøn og bland-selv-slik intetkøn med dobbeltkonsonant i bøjningen.

Formålet med den markante udvidelse er at få en ordbog, der så vidt muligt afspejler befolkningens sprog og befolkningens måde at bruge en ordbog på, siger seniorredaktør Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

»For eksempel har vi gjort det muligt at søge på bøjninger, fordi vi ved, at det kan være svært at finde et ord, hvis man ikke er dansk eller ikke er trænet i at bruge ordbog«, siger Henrik Lorentzen, som kan fortælle om et par gymnasieelever, som ringede ind til sprogselskabet:

»De fortalte, at de ikke kunne finde ordet ’udogmatisk’. De var stødt på det i en tekst, men vidste ikke, hvad det betød, og jeg havde svært ved at forstå, hvad de talte om, fordi de udtalte det: ud-ogmatisk. De havde ikke gennemskuet, at der var tale om u som forstavelse, og derfor kunne de ikke finde ordet. Nu har vi lagt en række af den type ord ind, for eksempel uhøflig og uerfaren. Så kan man finde dem uden at vide, at de kommer af høflig og erfaren«.

7.500 nye ord er samtidig blevet iført lydfiler med det lille højttaler-ikon, der gør, at man kan tjekke, hvordan uhm eller ah siges, eller om g’et i stigmatisere kan høres eller ej, inden man fører sig frem.

Det er også muligt at slå op som dårlig staver: Skriver man for eksempel ’parantes’, foreslår ordbogen selv venligt pædagogisk: »Måske mente du parentes«.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab skal have føling med befolkningens sprogbrug og skrivevaner, og hvis man ved, at rigtig mange skriver ’cirkuser’ i flertal i stedet for det korrekte cirkusser, medtager man den forkerte flertalsbøjning som uofficiel, så folk kan finde den:

»Det har altid været sådan, at hvis du er en dårlig staver, kan du ikke finde et ord i en ordbog – og dermed bliver du ved med at være en dårlig staver. Vi vil gerne have, at ordbogen kan bruges af alle«, siger seniorredaktøren.

Blandt de 1.022 nye ord optræder velkendte gloser som bilhorn og fiskefoder. Når de er ’nye’, er det, fordi pladsmangel i ordbogen har gjort, at man har dømt sammensatte ord ude, som umiddelbart kunne forstås, men i en digitaliseret epoke uden trykkeomkostninger og dyr læderindbinding behøver man ikke tage den slags hensyn, og den nye danske ordbog udkommer derfor komplet med fiskefoder, førstedamer og gedebukkeskæg.

Fissekarl på samlebånd

Når Sprog- og Litteraturselskabet normalt tilføjer nogle hundrede nye ord om året, kan 10.000 ord på to år lyde umuligt, men ordjægerne har systematiseret jagten.

En væsentlig kilde til nye ord er stadig ordbogsbrugere, der skriver ind med observationer og forslag, men derudover har selskabet en stor tekstsamling af aviser, arkivmateriale, chatfora, nye bøger, blade med mere.

500 millioner ord rummer de mange artikler og data, og når det overhovedet lykkes redaktørerne at udskille nye ord som egoistbil og fissekarl af mængden, skyldes det et automatisk system, der hver måned ser, hvilke ord der er blevet brugt oftere end sædvanligt.

Systemet udstanser ’månedens prominente ord’, som det hedder internt. I en juli måned med Tour de France kan det være bjergtrøje, og mens flygtningestrømmen var stærkest, stak ordet transportøransvar pludselig ud og gjorde opmærksom på sig selv.

Når ordene er valgt, går de »videre på samlebåndet«, som seniorredaktøren siger: Sprogforskerne går i gang med at indsamle oplysninger om, hvor ordet stammer fra, og hvordan det bruges, bøjes og udtales, og derefter skal gloser og vendinger defineres. Henrik Lorentzen fortæller, hvordan et udtryk som ’brunt værtshus’ gav genlyd på gangene i Sprog- og Litteraturselskabet, da man skulle kredse sig ind på, hvad der skal til, for at et værtshus kaldes brunt:

»Skal man for eksempel kunne ryge derinde? Den slags er redaktørerne nødt til at dykke ned i. Her nåede man frem til, at det snarere er det dunkle og mørke, der kendetegner et brunt værtshus, og at det altså ikke er et must, at der ryges. Noget andet er så, at det kan være nikotinen, der har gjort værtshuset dunkelt og brunt …«.

Fra i morgen ligger termer, ord og gloser klar. Bestil en cassoulet, og rund af med en cortado, mens du diskuterer genspejlingsteori eller nyliberalisme og tracker de droner, der ikke længere kun hører hjemme i et bistade. Det hele er stavet, bøjet og forklaret på ordnet.dk.

Læs også

Passionerede fans hyller fiktionen Anime, computerspil og tegneserier er nogle af inspirationskilderne til de farverige kostumer i Grenaa

  Der er lagt op til en festlig weekend i Grenaa, når der bliver afholdt …

Japanske tegneseriefigurer indtog Grenaa

KoyoCon 2017 starter om få timer i Grenaa. KoyoCon er en festival hvor deltagerne vil …

Cosplay festival i kommende weeekend

COSPLAY er en sammentrækning af “costume” og “play” og er et fænomen, der nu vinder …

Leave a Reply

Skriv et svar