FORSIDE / DEBAT / Køb sperm på det ‘grå sæd-marked Først i 1997 kom den første lov om kunstig befrugtning i stand, og før den tid skred myndighederne ikke ind over for private sædaftaler.

Køb sperm på det ‘grå sæd-marked Først i 1997 kom den første lov om kunstig befrugtning i stand, og før den tid skred myndighederne ikke ind over for private sædaftaler.

Skriv »privat sæddonor« i Googles søgefelt og følg et af de første søgeresultater over på www.netdoktor.dk. Her omtaler en 30-årig mand sig som »190 cm høj, vejer 97 kg, er pæn og maskulin bygget«. Han tilbyder privat sæddonation. Men selv om hjemmesider og sociale mødesteder på internettet forkorter kontakten mellem sæddonorer og kvinder, der ønsker et barn, så er private formidlinger af donorsæd på ingen måde et nyt fænomen.

Det fortæller Søren Laursen, der har været en af de drivende kræfter for at fremme Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners familieretspolitik. Før 1997 var fertilitetsområdet ikke reguleret af nogen lov, men nogle læger ønskede ikke at inseminere enlige eller lesbiske, da man mente, at insemination kun var en løsning for heteroseksuelle par. I 1997 kom der så en egentlig lov, der forbød læger i det offentlige sygehus at inseminere enlige eller lesbiske.

»I 1990erne var der diskussioner, om man ville inseminere lesbiske. De var jo ikke syge og havde ikke som sådan fertilitetsproblemer. Derfor skulle de heller ikke behandles i det offentlige sygehussystem. Det tvang lesbiske ud på det private marked,« fortæller Søren Laursen.

Sædhjælpsfonden

I det homoseksuelle miljø kender man flere eksempler på, at lesbiske kvinder har søgt mod venner, bøsser eller endda en tredjepart, der stod for kontakten mellem de to parter, som henholdsvis skulle donere og modtage sæd. En af pionererne herhjemme var »Ninna« fra Lesbisk Bevægelse. Ved at skrive til hende og aflevere brevet i »Kvindehuset« i Gothersgade i København, kunne lesbiske i 1970erne og 1980erne få kontakt til en donor.

»Ninna havde et hold bøsser som donorer. Det var baseret på tillid, og det handlede om at skaffe sæd til kvinder, der ønskede børn. Hun stoppede, da HIV blev en trussel,« uddyber Søren Laursen.

Mens danske hospitaler og fertilitetsklinikker i 1970erne og 1980erne ofte havde deres eget lille donorkorps tilknyttet, hvor anonymiteten var altafgørende, valgte samfundsdebattøren Bo Warming på Nørrebro i København en helt anden strategi med det, han kaldte »Sædhjælpsfonden«. Ifølge Informations artikler fra 1982 havde han cirka 25 donorer tilknyttet, hvor han også selv var iblandt. Han kunne dengang tælle 73 donorbørn som resultatet af donationerne, hævdede han.

I 1992 bragte TV-Stop et indslag med Bo Warming, hvor han fortalte, at kvinden eller det barnløse par frit kunne vælge mellem donorerne og se billeder af dem, hvis de ville.

»Donor er typisk familiefar med sunde børn og et perfekt helbred. Han er gerne over 40 år, så helbredet har vist sig at holde i lang tid,« siger Bo Warming i indslaget, hvor han også afviste, at donorerne skulle testes, før de donerede:

»Blod- eller sædprøver er der ingen mening i, man kan ikke undersøge noget af betydning.«

Først i januar 2007 blev det igen tilladt for læger at inseminere lesbiske og enlige kvinder. Men i 1999 etablerede Nina Stork et alternativ til det »grå sædmarked«. Som jordemoder var hun ikke omfattet af loven, og hendes klinik blev hurtigt kendt både herhjemme og i udlandet.

Læs også

Passionerede fans hyller fiktionen Anime, computerspil og tegneserier er nogle af inspirationskilderne til de farverige kostumer i Grenaa

  Der er lagt op til en festlig weekend i Grenaa, når der bliver afholdt …

Japanske tegneseriefigurer indtog Grenaa

KoyoCon 2017 starter om få timer i Grenaa. KoyoCon er en festival hvor deltagerne vil …

Cosplay festival i kommende weeekend

COSPLAY er en sammentrækning af “costume” og “play” og er et fænomen, der nu vinder …

Leave a Reply

Skriv et svar