FORSIDE / NYHEDERNE / 112 / Lærerinde kan ende i sex-behandling

Lærerinde kan ende i sex-behandling

27_årig lærerinde sigtet for elevsex med to 16_årige i gymnastiksalen på Himmerlands Ungdomsskole

Der kan gå flere måneder, før der falder afgørelse i sagen fra Himmerlands Ungdomsskole, hvor en 27-årige lærerinde flere gange havde sex med to elever.

Det fortæller politianklager Jens Severins til Midt- og Vestjyllands Politi til tv2.dk.

“Der er nogle særlige omstændigheder, der gør, at sagen tager længere tid at forberede end normalt. Måske kommer sagen slet ikke for retten i år,” siger anklageren, som er i gang med at forberede straffesagen mod lærerinden.
Han fortæller til tv2.dk, at der blandt andet skal indhentes personlige oplysninger, som kan være afgørende for sagens afgørelse.

Ifølge Jens Severinsen afgøres sager som den fra Himmerlands Ungdomsskole typisk med fængselsstraf i to til seks måneder afhængig af omstændigheder og personlige forhold.

“Men de kan også afgøres med sexologisk behandling. Og det er blandt andet i forbindelse med det, de personlige oplysninger om lærerinden skal bruges,” siger anklageren til tv2.dk.

Elever afpressede lærerinden
De seksuelle forhold mellem den 27-årige lærerinde og de to 16-årige elever foregik både på elevernes værelser og i skolens gymnastiksal.

For drengene har sagen også fået et efterspil. De udnyttede nemlig situationen på en kriminel facon.

De krævede penge af lærerinden for at tie stille med affæren, og over for politiet har drengene senere erkendt sig skyldige i afpresning.

Lærerinden gik med til at betale hver af drengene 3.000 kroner. Det har de tilbagebetalt, og samtidig har de begge accepteret bøder på 1.500 kroner.

Lærerinden er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 223, der handler om samleje med elever. Hun har erkendt det.

 

Læs også

Skarpe beskyldninger rettet mod forstander Tom Hagedorn på Odsherred Efterskole

‘Odsherred Efterskole SAGEN’ – Ekstra Bladet har talt med flere tidligere elever, som havde indberettet …

Efterskolelærer sigtet for at krænke fem elever

Odsherred Efterskole har bortvist lærer for at have befamlet 16-årig elev. S Relateret

Helt unge springer ud af skabet

Synlighed i medierne, rollemodeller og datingsider har gjort det lettere for unge at stå frem …

Leave a Reply

Skriv et svar