FORSIDE / NYHEDERNE / 112 / Lærerinde trækkes i retten efter sex med elever på efterskole

Lærerinde trækkes i retten efter sex med elever på efterskole

To drenge på jysk efterskole afpressede den lærer, som de havde haft sex med.

En lærer på en jysk efterskole skal i retten, fordi hun flere gange havde sex med to af sine elever.

Den 27-årige kvinde blev sidste vinter fritstillet fra Himmerlands Efterskole på grund af sit forhold til to drenge på 16 år, skriver dagbladet BT.

Og nu er Midt- og Vestjyllands Politi ved at forberede en straffesag mod læreren.

Det er dog tvivlsomt, om hun bliver idømt en frihedsstraf, fortæller en anklager til avisen.

Sex på værelserne og i gymnastiksalen
De seksuelle forhold foregik både på elevernes værelser og i skolens gymnastiksal.

For drengene har sagen også fået et efterspil. De udnyttede nemlig situationen på en kriminel facon.

De krævede penge for at tie stille med affæren, og over for politiet har drengene senere erkendt sig skyldige i afpresning.

Læreren presset til at betale
Læreren gik med til at betale hver af drengene 3.000 kroner. Det har de nu tilbagebetalt, og samtidig har de begge accepteret bøder på 1.500 kroner.

Efterskolens forstander er Lone Baadsgaard. Hun siger til B.T.:

»Sådan noget må selvfølgelig aldrig kunne foregå, for man har jo som lærer et kæmpe ansvar for de her elever«.

Læs også

Skarpe beskyldninger rettet mod forstander Tom Hagedorn på Odsherred Efterskole

‘Odsherred Efterskole SAGEN’ – Ekstra Bladet har talt med flere tidligere elever, som havde indberettet …

Efterskolelærer sigtet for at krænke fem elever

Odsherred Efterskole har bortvist lærer for at have befamlet 16-årig elev. S Relateret

Helt unge springer ud af skabet

Synlighed i medierne, rollemodeller og datingsider har gjort det lettere for unge at stå frem …

Leave a Reply

Skriv et svar