lørdag , september 22 2018
FORSIDE / DEBAT / Miss Felicity: På jagt efter den perfekte pik

Miss Felicity: På jagt efter den perfekte pik

Et af livets store spørgsmål er (endnu engang) forsøgt besvaret af videnskaben. I dette indlæg vil jeg blandt andet fremlægge resultaterne fra den seneste forskning omkring penisstørrelse. For hvad mener vi kvinder, er den perfekte penisstørrelse?

Det hævder forskere fra University of New Mexico og University of California nu at have svaret på. Men når den perfekte pik skal defineres handler det ikke kun om størrelse. Læs med og find ud af, hvad der ifølge videnskaben skal til for, at manden har den perfekte pik. Denne gang i Felicitys frække forelæsninger skal vi altså se nærmere på hele to videnskabenlige undersøgelser i jagten på den perfekte pik.

Dette er den ideelle penisstørrelse

75 kvinder deltog i dette videnskabelige studie omhandlende den perfekte penisstørrelse. Disse kvinder boede i Californien og var mellem 18 og 65 år gamle. Kvinderne blev defineret som seksuelt erfarne og var i et seksuelt forhold, hvor de havde haft sex for nylig.

Hver enkelt fik vist 33 forskellige dildo-lignende objekter bestående af en cylinder, som repræsenterede skaftet – altså stykket fra roden til enden af penishovedet. For på toppen havde forskerne placeret en kuppel, der skulle repræsentere penishovedet. Disse pik-modeller havde forskellige størrelser – både når det kom til længden og omkredsen. Den mindste var omkring 10 cm lang og  6 cm tyk, mens den største var næsten 22 cm lang og 18 (!) cm i omkreds.

De medvirkende kvinder skulle nu vælge deres favorit til et engangsknald og til en livspartner.

Efter udvælgelsesprocessen kom forskerne frem til, at der var tendens til, at kvinderne foretrak, at mandens pik er 16,5 cm lang med en omkreds på 13 cm, når det kom til et one-night stand. En kæreste skal helst have en pik, der er 16 cm lang og 12 cm i omkreds.

Derfor ses det, at der er forskel på, hvilken størrelse pikken skal have alt efter, om det er et engangsknald eller en fast partner, hvor den skal være større, hvis der er tale om et one-night stand. Det interessante i forhold til størrelsen på pikken er dog, at omkredsen betyder mere for os end længden ifølge dette studie. Samtidig ses det altså, at penisstørrelsen ikke har nær så stor betydning for os kvinder, når vi er på jagt efter en livspartner fremfor et engangsknald. Men hvorfor er der forskel?

Forskerne mener, at denne forskel forekommer, da det primære formål med et engangsknald er nydelse, hvilket vi forbinder med et stort lem. Hos en seriøs partner skulle vi angiveligt vægte fysisk komfort højere, hvilket gør, at vi foretrækker en mindre penis hos en kæreste. Derudover kan årsagen være, at vi foretrækker at vores seriøse partner er mindre maskulin end dem, vi vælger at have et one-night stand med.

Den ideelle størrelse sammenlignet med gennemsnittet

Hvordan hænger disse mål for den perfekte penis så sammen med lemmets gennemsnitlige størrelse? Da mændenes penisser i gennemsnit har en længde på omkring 13 cm og en omkreds på 11 cm i erigeret tilstand, ses den perfekte pik at være en anelse større end gennemsnittet.

Det viser altså, at den perfekte pik ifølge kvinderne, er større end gennemsnittet. Igen peger forskerne på, at det er fordi, at vi kvinder ser en sammenligning mellem nydelse og en pik af en vis størrelse.

Sådan ser den perfekte pik ud

Som sagt tidligere går vi kvinder altså ikke kun op i størrelsen på hans pik. Den skal også have et bestemt udseende for at kunne betegnes som den perfekte pik. Et studie fra Sweitz har nemlig forsøgt at finde svar på, hvordan en penis skal se ud for at “se godt ud”.

Forskerne i dette studie viste 105 kvinder 20 forskellige billeder af forskellige penisser, som de skulle give en karakter for at definere, hvor godt den så ud. De blev efterfølgende spurgt ind til, hvordan den perfekte pik så ud.

Først og fremmest var det allervigtigste for kvinderne, at den så “normal” ud. Det vil sige, at den ikke skulle være skæv eller have nogle abnormale vækster.

Derefter var det kønshårene, huden og omkredsen, der havde betydning. Der var delte meninger om, hvordan det skulle se ud, men der var enighed om, at disse faktorer betød noget, når det kom til at definere udseendet på den perfekte pik.

På femtepladsen var det formen på glansen og penishovedet, der betød noget for kvinderne.

Først herefter havde længden betydning for pikkens udseende, hvorefter pungen fik en betydning, når den perfekte pik skulle defineres. På sidstepladsen var det urinrørets åbning, der havde betydning for pikkens udseende.

Kort sagt er det altså en smagssag, hvordan pikken præcist skal se ud, men i dette studie var der generel enighed om, at de overstående faktorer har betydning, når det kommer til at definere, hvordan den perfekte pik og dens udseende.

vogue-405148_1280

Det handler ikke “kun” om størrelse

Med disse studier findes der altså indikationer for, at det ikke udelukkende er størrelsen, der afgør om mandens pik er perfekt eller ej.

Men hvad siger I kære læsere? Hvor meget betyder størrelsen for jer? Og hvordan vil I definere den perfekte pik? Skriv en kommentar til indlægget?

PENISGUIDEN – den ultimative guide

Læs også

Aarhus Pride gør weekenden mere farverig i Aarhus

” Kærlighed er kærlighed, i alle dens afskygninger. Og det er noget vi kan rumme …

SM: Den ømme smerte

Lak og læder. Håndjern og piske. Kæder og reb. Skrig og støn. Mænd der pisker …

​Sådan føles det at fortælle sine venner og familie om sin fetich

Vi spurgte fire mennesker med tabuiserede sex-feticher, om hvordan det var at springe ud for …

Leave a Reply

Skriv et svar