onsdag , november 14 2018
FORSIDE / NYHEDERNE / SEX & EROTIK / INTERVIEW: Dansk par viser sit sexliv frem

INTERVIEW: Dansk par viser sit sexliv frem

Flere gange om ugen inviterer det unge par Katja og Jacob fremmede mennesker helt med ind i soveværelset.

23-årige Katja og 25-årige Jacob har været kærester i syv år. Men hos det unge jyske par er der bestemt ikke gået hverken hverdag eller syv-årskrise i forholdet.

Flere gange om ugen viser inviterer parret, der netop nu kan følges i dokumentaren ’Live og liderlig’ på DR3, nemlig fremmede mennesker helt med ind i dobbeltsengen via webcam.

Det er snart seks år siden, at Jacob foreslog Katja, at de skulle prøve at ’cam sex’.

»Jeg syntes, det kunne være sjovt at vise sig lidt frem. Det er lidt mere spændende,« forklarer Jacob til bt.dk.

»I starten var jeg faktisk lidt modstander af porno. Jeg syntes, det var så ’fake’, og man kunne se i pigens øjne, at der ikke var den samme gnist, som der var mellem os som par,« mener Katja, som dog endte med at gå med på kærestens forslag efter at have tænkt grundigt over det:

»Jeg tænkte, at vi kunne gå ind og vise noget ægte,« tilføjer hun.

Der er dog forskel på, hvad de viser frem på cam, og hvad der foregår mere privat.

»Vores sexliv har altid være rigtig dejligt, men vi får udlevet nogle fantasier på webcam, som gør det lidt mere spændende,« forklarer Katja.

»Det er lidt mere kærligt, når det bare er os to,« medgiver Jacob.

Helt konkret foregår det sådan, at parret fra dag til dag beslutter sig for, om de har lyst til at vise sig frem. Hvis lysten er der – og det er den typisk flere gange om ugen – logger parret på hjemmesiden, så kommer ’kiggerne’ til. 33,95 kroner i minuttet koster det at kunne følge, men så har man også mulighed for at komme med forslag til, hvad aftenens hyrdetime skal byde på. Og der er næsten ingen grænser for, hvad man kan få dem til.

»Vi kan godt have vild dominans – dér har jeg ingen grænser. Og så har vi tit nogle rollespil indover. Men jeg gider ikke urinsex, og vi har aldrig haft lyst til at være sammen med andre end hinanden,« lyder det fra Katja.

I en periode betalte det frække fritidsjob for alle parrets udgifter, men i dag er parret kun nøgne på nettet, når de har lyst. I stedet læser Katja og Jacob HF-fag og drømmer begge om at blive socialrådgivere.

Både venner og familie kender til det alternative studiejob og har taget det pænt.

»Mine forældre har accepteret det fint, men de har ikke lyst til at være del af det. Det kan man jo godt forstå – det er jo vores sexliv,« siger Jacob.

Men selvom hverken Katja eller Jacob har oplevet negative konsekvenser af deres ’cam-karriere’ er de bevidste om, at det kan ske.

»Folk må have deres egen holdning til vores arbejde, men vi er begge to meget selvstændige og ligeglade med, hvad andre mener,« fortæller Katja.

»Det er vigtigt at mærke efter, inden man går ind i denne her branche, og det har vi gjort, så jeg er ikke bange for, hvad fremtiden bringer,« tilføjer Jacob.

Andet afsnit af ’Live og liderlig’ kan ses i aften, mandag, klokken 22.30 på DR3.

De to medvirkende i programmet, Katja og Jacob, ønsker ikke deres efternavne offentliggjort, red.

Læs også

SM: Den ømme smerte

Lak og læder. Håndjern og piske. Kæder og reb. Skrig og støn. Mænd der pisker …

​Sådan føles det at fortælle sine venner og familie om sin fetich

Vi spurgte fire mennesker med tabuiserede sex-feticher, om hvordan det var at springe ud for …

CASTING: HelloYouth søger unge til dokumentarserie om SEX, PORNO OG FETISH

HelloYouth søger unge til dokumentarserie om SEX, PORNO OG FETISH Relateret

Leave a Reply

Skriv et svar