mandag , december 10 2018
FORSIDE / NYHEDERNE / EVENTS / ‘Popstars-Jon’ fra Grenaa gør comeback efter 15 år

‘Popstars-Jon’ fra Grenaa gør comeback efter 15 år

Var du en af dem, der skrålede med på ‘This side up’ og ‘Right here next to you’, så vil du nok blive mere end vældig begejstret for denne nyhed.

Jon Nørgaard, bedre kendt som Popstars-Jon fra Grenaa , gør nemlig comeback ved to eksklusive koncerter i anlednings af sit 15-års jubilæum i efteråret 2017, skriver spillestedet Train i Aarhus på Facebook.

Det er snart mere end 15 år siden, at den dengang unge charmetrold fra Grenaa på 17 år hittede og blev en mega stjerne i TV 2-programmet ‘Popstars’, som han endte med at vinde foran næsen på sangerinden Julie Berthelsen.

Karrieren og kendisstatussen var blevet ham serveret på et sølvfad, og den store opmærksomhed ændrede den unge dreng, som blandt andet kom ud i et enormt kokainmisbrug.

»Jeg kan mærke på min krop, at jeg har taget skade. Og ved fra min læge, at der er følgevirkninger, der hænger ved mange år endnu. Åndenød, angst for at sove, psyken der får et slag en gang imellem. Ikke hele tiden. Men en gang imellem,« har han siden udtalt til BT.

Og så var der historien om stegepanden. En historie, der har forfulgt ham lige siden, og som stadig dukker op i de flestes bevidsthed her 15 år efter, når ‘Popstars-Jon’ nævnes. Det på trods af, at der faktisk aldrig blev brugt en stegepande i det slagsmål med en 19-årig mand, som han godt nok blev idømt en dom på 60 dages betinget fængsel for vold for efterfølgende.

I 2007 blev hans nedtur dokumenteret i den prisvindende dokumentarfilm ‘Solo’. Og derefter blev der stille om sangeren.

Glimtvis er han dukket op som gæstesolist på udgivelser fra bl.a. KATO og Clemens, ligesom han har forsøgt sig under eget navn og navnet John Rock med begrænset succes.

Men i november 2017 er han tilbage med de gode gamle ‘klassikere’ “Right Here Next To You”, “This Side Up”, “(I Will Miss You) Endlessly”, “Love Changes (Everything)”, “Popstar” & “Turn The Lights Off” samt de danske singleudspil “Lidt Endnu”, “Dine Øjne”, “Vi Ejer Natten” og “Champion”, plus enkelte helt nye og endnu uudgivne sange, lover han.

De seks sidste deltagere i TV2's underholdningsprogram Popstars fra 2002. Fra venstre: Jon, Julie, Charlie, Tarik Bakir, Christine og Kate.
De seks sidste deltagere i TV2’s underholdningsprogram Popstars fra 2002. Fra venstre: Jon, Julie, Charlie, Tarik Bakir, Christine og Kate. Foto: Bardur Eklund

»Jeg har tænkt længe over, om jeg skulle gøre det og sætte disse 2 shows i salg. Jeg har ikke optrådt i 100 år, og som menneske gør jeg aldrig noget halvt. At skulle tage ud og spille igen vil betyde, at jeg skal øve mig og i benhård træning, samt bruge tid og kræfter på at lave et fedt show, som folk vil gå smilende hjem fra. Det har jeg besluttet mig for at gøre og gå all in på at lave en aften, hvor publikum vil blive sendt tilbage i tiden til dengang, det hele startede,« udtaler han selv i en pressemeddelelse.

15-års jubilæet fejres med to eksklusive koncerter på henholdsvis Train i Aarhus og Amager Bio i København i november.

Billetter sættes til salg fredag.

Genhør vindersagen ‘Right here next to you’ over artiklen.

Læs også

»WoW! WTF! en mega hot fræk mandestripper!«

»De Unge Mødre« havde i tirsdag sæson premiere på Kanal 4. I dette afsnit kunne …

seX-Factor et reality-program ‘der rykker’

Her er endelig et reality show, vi ville elske at se. Alene. Otte håbefulde unge …

X-Factor deltager fængslet: Havde sex med mindreårig pige

En kvindelig X-factor deltager på DR er varetægtsfængslet og sigtet for sex med en mindreårig …

Leave a Reply

Skriv et svar