fredag , december 6 2019
FORSIDE / Glossary Term / Creative Commons

Creative Commons

Creative Commons er en særlig licens, som er en mere fleksibel måde at tænke ophavsret på. Ideen er, at rettighedshaveren selv udvælger hvilke rettigheder, som skal opretholdes og hvilke rettigheder, som med licensen skal frigives. Herved gør rettighedshaveren det langt lettere for andre at udnytte værket i fx undervisningsmaterialer og -situationer.

Creative Commons licenserne tager udgangspunkt i, at tekster, billeder, film og musik er beskyttet af ophavsretten. Hvis man udgiver sit værk under en af licenserne, beholder man altså ophavsretten dertil, men man giver en forhåndstilladelse til, at værket bruges på måder, som normalt ikke er lovlige ifølge loven om ophavsret. For eksempel kan man bestemme, at andre gerne må lave bearbejdelser af éns værk eller give lov til, at det kopieres og videredistribueres. Man kan også tilføje vilkår for brugen, eksempelvis at man vil have sit navn angivet. Creative Commons licenserne er oversat til dansk og er tilpasset dansk lov om ophavsret.

Tekster, billeder, film og musik, der er beskyttet af ophavsret, kan udgives under en Creative Commons licens. Licenserne kan både bruges til værker, der udgives online og til værker, som udgives på traditionel vis – fx plader og bøger.

FAQ

Hvad kan ikke udgives under en Creative Commons licens?

Tekster, billeder, film og musik, der er ikke er beskyttet af ophavsret – eksempelvis fordi rettighederne er udløbet – kan ikke udgives under Creative Commons licenser. Creative Commons licenser kan heller ikke bruges til idéer, metoder, datamateriale og lignende, fordi alt dette ikke kan ophavsretsbeskyttes.

Hvordan deler man sine rettigheder med en Creative Commens licens?

Når man gerne vil dele fx nogle eller alle sine billeder med andre, kan man tilføje en Creative Commons licens på sin hjemmeside gældende for de billeder, man vil dele. Inden man laver licensen, skal man vælge, hvordan man vil dele:

  • Du går ind på Creative Commons hjemmeside (www.creativecommons.dk)
  • Klik på ‘Licensér’
  • Vælg ‘License Your Work’ øverst til højre
  • Vælg den ønskede licens, fx tilladelse til, at værket benyttes kommercielt, og om hvorvidt andre må arbejde videre på værket
  • Herefter sendes du videre til et link, du kan indsætte på sin hjemmeside

Hvordan søger man efter værker med en Creative Commons licens?

  • Du går ind på Creative Commons’ søgeside på: http://search.creativecommons.org/
  • Klik på ‘Find’
  • Herefter kan du vælge, hvor du vil søge, fx på Google eller Flickr.
  • Indtast et søgeord, og start søgning
  • Nu kommer alle de resultater op, hvor værker er licenseret under Creative Commons.
  • Du kan klikke på værkerne og se selve licensen på den side, hvor værket ligger. Så ved du, om du må arbejde videre på værket, eller om du kun må bruge det, som det er

Læs også

Passionerede fans hyller fiktionen Anime, computerspil og tegneserier er nogle af inspirationskilderne til de farverige kostumer i Grenaa

  Der er lagt op til en festlig weekend i Grenaa, når der bliver afholdt …

Japanske tegneseriefigurer indtog Grenaa

KoyoCon 2017 starter om få timer i Grenaa. KoyoCon er en festival hvor deltagerne vil …

Cosplay festival i kommende weeekend

COSPLAY er en sammentrækning af “costume” og “play” og er et fænomen, der nu vinder …