torsdag , december 5 2019

heroin

Heroin er ligesom morfin, kodein og opium et stof, der fremstilles af opiumvalmuens saft. Der er to typer heroin. Hvid heroin er et hvidligt pulver, der er vandopløseligt og sniffes ind gennem næsen eller injiceres. Brun heroin kaldes for rygeheroin, da det kan ryges. Det brune heroinpulver kan også opløses i syre og injiceres. Desuden findes syntetiske stoffer, der virker på samme måde, fx metadon.

Udbredelsen af heroin blandt unge er meget lille, og den er faldet de seneste 10 år. Under 1 procent af de 16-20-årige har prøvet heroin.

Hvordan virker det?

Heroin bedøver centralnervesystemet. Stoffet giver en kortvarig eufori, et sus, der var cirka et minut. Herefter følger en behagelig sløvhed. Smerte og ubehag fortoner sig til fordel for en ligegyldighed. Heroin virker meget hurtigt og rusen var 3-4 timer. Pupillerne trækker sig sammen og bliver små, og man bliver sløv, døsig, taler snøvlende og får en usikker gang. Rusen efterfølges af kulderystelser og utilpashed med kvalme.

Afhængighed, skader og forgiftning

Kroppen vænner sig hurtigt til heroin. Derfor skal man efter få dages regelmæssig brug have stadig mere stof for at opnå samme virkning. En narkoman, der er vant til heroin, vil kunne tåle store doser, som vil være dødelig for en person, der ikke var vant til stoffet.

Når virkningen af heroin aftager kommer der symptomer på abstinens i form af kulderystelser, svedeture, muskelsmerter, kvalme, søvnbesvær mm.

Heroin kan give en forgiftning med dødelig udgang. Da heroin virker hæmmende på vejrtrækningscenteret i hjernen vil en for stor dosis give en langsom og overfladisk vejrtrækning. I sidste ende stopper vejrtrækningen af en heroinforgiftning.

Udover afhængigheden får mange heroinmisbrugere depressioner. De fysiske skader er åndedrætsbesvær og en stor risiko for overdosis. Der er endvidere en stor risiko for skader på blodkarrene, hvis stoffet injiceres med sprøjte, ligesom der er risiko for alvorlige smitsomme sygdomme som leverbetændelse og hiv/aids, hvis flere bruger samme sprøjte.

Læs også

Passionerede fans hyller fiktionen Anime, computerspil og tegneserier er nogle af inspirationskilderne til de farverige kostumer i Grenaa

  Der er lagt op til en festlig weekend i Grenaa, når der bliver afholdt …

Japanske tegneseriefigurer indtog Grenaa

KoyoCon 2017 starter om få timer i Grenaa. KoyoCon er en festival hvor deltagerne vil …

Cosplay festival i kommende weeekend

COSPLAY er en sammentrækning af “costume” og “play” og er et fænomen, der nu vinder …

Skriv et svar