FORSIDE / NYHEDERNE / JOB & UDDANNELSE / Skarpe beskyldninger rettet mod forstander Tom Hagedorn på Odsherred Efterskole

Skarpe beskyldninger rettet mod forstander Tom Hagedorn på Odsherred Efterskole

‘Odsherred Efterskole SAGEN’ – Ekstra Bladet har talt med flere tidligere elever, som havde indberettet lærens grænseoverskridende adfærd på efterskole –  forstander Tom Hagedorn afviser kendskabet og udmeldingerne fra tidligere elever.

Christina Steeles datter gik på Odsherred Efterskole i 2015. Den dengang 16-årige pige oplevede at læreren var dybt ubehagelig og krænkende overfor hende, en dag da hun havde været i bad.

– P kom ind på hendes værelse, mens hun kun havde trusser på. Han havde fulgt efter hende, efter hun havde været i badet på gangen. Han bankede ikke på tre gange, som de skal. Så satte han sig på sengen. Hun var helt trængt op i hjørnet og var alene.

Ekstra Bladet har talt med flere kilder i efterskole-sagen. Læs hele interviewet her. 

Nicklas Thorndal var elev på efterskolen i 2014-2015. Han oplevede første gang, at efterskolelæreren gik langt over grænsen for et almindeligt lærer-elev-forhold på en tur til Skotland.

Her var eleverne blandt andet på et løb gennem meget kold vand. Nicklas Thorndal fortæller, at en af pigerne herefter blev meget nedkølet og skulle varmes op:

– Han tog hendes tøj af og sit eget tøj af, og så lagde han sig i ske med hende for at varme hende op. Jeg tænkte, at det var helt forkert at en mandlig lærer skulle gøre det, når der var kvindelige instruktører og hendes veninder til stede. For mig var han bare den sidste person der skulle gøre det der, fortæller Nicklas Thorndal, som efterfølgende lagde mærke til flere og flere grænseoverskridende handlinger fra lærerens side:

– Han var klatre instruktør, og når han skulle hjælpe pigerne op tog han dem på numserne og for langt nede på hofterne. Man kunne se på pigerne at de ikke kunne lide det. Og når han krammede pigerne var det meget intime kram.

Nicklas Thorndal fortæller, at han på et tidspunkt valgte at fortælle forstander Tom Hagedorn om de ting, han havde set læreren gøre ved pigerne:

– Jeg fik af vide at jeg ikke måtte snakke sådan om en lærer, da det kunne vare potentielt skadeligt for lærerens ry, og man ikke måtte sige så noget om lærerne. Jeg fik skæld ud, og derfor sagde jeg ikke noget igen om det, fortæller Nicklas Thorndal.

Læs også

Efterskolelærer sigtet for at krænke fem elever

Odsherred Efterskole har bortvist lærer for at have befamlet 16-årig elev. S Relateret

Helt unge springer ud af skabet

Synlighed i medierne, rollemodeller og datingsider har gjort det lettere for unge at stå frem …

Det begyndte på efterskolen – vi var tre drenge der ofte var på nettet

Det begyndte på efterskolen – vi var tre drenge der ofte var på nettet – …

Leave a Reply

Skriv et svar