onsdag , november 14 2018
FORSIDE / NYHEDERNE / JOB & UDDANNELSE / Syv danske YouTube-stjerner: Derfor har vi flere seere end flow tv kanalerne

Syv danske YouTube-stjerner: Derfor har vi flere seere end flow tv kanalerne

Youtuberne forsøger alle at gøre YouTube til deres levevej med hjælp fra agenter.

Hvis man som youtuber får oparbejdet lad os sige 50.000 abonnenter på sin kanal, er der et potentiale for at gøre det til sit levebrød.

Læs også: Her er de mest populære danske YouTube-kanaler!

Men det kræver, at youtuberen sætter tid af til at lave aftaler om product placement eller sponsoraftaler med virksomheder, der vil sælge deres produkt til youtuberens abonnenter. Flere hundredetusinde visninger på ens videoer gør det ikke alene.

Den slags tager tid.




Læs også: Syv danske YouTube-stjerner: Derfor har vi flere seere end flow tv kanalerne

Derfor har YouTube-netværk som nordiske Splay specialiseret sig i at være bindeleddet med Youtube-stjernerne og virksomheder. Som betaling får Splay en procentdel af det, youtuberen tjener på reklamer. Samtidig forsøger Splay at øge trafikken – og dermed indtjeningen for begge parter – på youtuberens kanal.




Her kan du møde syv af Danmarks største youtubere, der alle er en del af Splays netværk.

Eiqu Miller (Anders Møller), 23 år og fra Kølvrå. Har 139.884 abonnenter og 16 millioner afspilninger.

»Når jeg skal finde på en ny video ud af det blå, så starter jeg ofte med at tænke på titlen. Titlen skal være kontroversiel, fangende, spændende, humoristisk, og mest af alt – noget jeg selv ville klikke på«.




»Jeg plejer at drikke en ekstra energidrik og give mig selv et par flade, lige inden jeg trykker optag, og så kører jeg ellers bare derudad«.

»En viral video skal have mange ting: Noget grænseoverskridende, noget nyt, en smule historie samt en masse humor/tankevækkende indhold. Et eksempel er ‘SPASSER-TYSK Drive-In Prank’, som gik viralt med omkring 250.000 visninger på to måneders tid«.




»En standardvideo, hvis formål er at fastholde dit nuværende publikum, er en smule anderledes. Her skal der gerne være noget meget personligt, meninger, holdninger – og noget, hvor forbrugeren selv er indblandet«.




Politiken har været ude og lave en ‘Spørg Armin’ med spørgsmål fra Politikens læsere. Armin har lige nu 159.125 abonnenter, og 32.400.052 afspilninger på sine Youtube videoer. Han er den mest fulgte dansktalende youtuber i Danmark. Kilde: politiken.tv / Foto: Jakob Kyed. Klip: Henrik Haupt

»Youtube har lært mig at man kan bygge en stor karriere helt selv. Man behøver som musiker (EiquMiller rapper, red.) ikke længere et stort pladeselskab i ryggen for at komme langt. Man kan faktisk klare alting selv, hvis man har en stor nok platform og forstår at drage nytte af den«.

»Den største misforståelse er, at folk tror, at det er lutter lagkage at være en online-personlighed. De ser ikke alle de aftaler, møder, telefonopringninger, rejser frem og tilbage, papirarbejde osv., der ligger bag. Det kan godt være, at man nemt kan lave en rigtig god video. Men hvad gør du så i næste uge? Der skal der være endnu en supergod video«.

»Når du er i rampelyset foran 100.000 taleglade børn og unge, er det ikke så nemt, som man skulle tro. Der er rigtigt høje forventninger. I realiteten er man hurtigt inde og ude igen i den her verden, og det er utrolig risikabelt at satse på YouTube som fremtid. Vi er måske 10 i Danmark, der lever af det, ud af de 50.000, der har forsøgt, og det bliver ikke nemmere«.

Rasmus Brohave, 17 år og fra Svendborg. Har 95.542 abonnenter og 7,6 millioner afspilninger.

»Jeg laver YouTube på fuldtid. Jeg valgte at droppe ud af handelsgymnasiet efter cirka halvanden måned, da jeg simpelt hen ikke følte for uddannelse på nuværende tidspunkt. Jeg vil i stedet smede, mens jernet er varmt, og udleve min drøm. Om et par år vil jeg genoptage uddannelsen«.

»Jeg laver videoer, fordi jeg elsker at underholde folk, og jeg elsker den feedback, man får tilbage fra sine trofaste seere. Mit mål er og har altid været at blive tv-vært«.

»Det er primært drenge og piger i alderen 11-15 år, der ser mine videoer. Jeg tror, de gør det, fordi de kan spejle sig selv i mig. Fordi jeg er et par år ældre end dem, ser de på en måde også op til mig«.

»Når jeg laver en video, husker jeg altid mig selv på, at jeg skal være mig selv og helt nede på jorden. Jeg må gerne sige ting, man normalt ikke ville gøre, men det skal altid være med et glimt i øjet«.

»Igennem hele mit teenageliv har YouTube været i hovedet på mig, og det har på en måde været med til at forme mig som person. Jeg er meget åben, og det tror jeg, YouTube er skyld i«.

»YouTube og de sociale medier har også overrasket mig. Det er utroligt, hvor magtfuldt det kan være, og hvordan man kan manipulere med folks tanker om en«.

Johanne Kohlmetz, 19 år og fra Faaborg. Har 45.904 abonnenter og 4,4 millioner afspilninger.

»Jeg startede med at lave videoer for min egen skyld, og derfor tror jeg, at de appellerer til andre piger som mig – altså de helt almindelige. Jeg prøver selvfølgelig at være lidt ekstra sjov, når kameraet ruller, men mest af alt opfører jeg mig bare naturligt. Og det, tror jeg, er noget, mine seere kan lide«.

»Min primære målgruppe er piger på min egen alder, men også lidt yngre og lidt ældre. Der er selvfølgelig også drenge som kigger med. Jeg tror gerne, at unge mennesker, ligegyldigt køn, vil underholdes, oplyses og blive inspireret«.

»Når man laver YouTube-videoer og primært videoer, hvor man sidder alene foran kameraet, er det ret let at slappe af og bare være naturlig – eller det er det i hvert fald for mig. Og det er vel meget godt at kunne som vært på et YouTube-show. Jeg ved ikke, om jeg ville være en god vært for et tv-program med en masse gæster«.

»Til næste år er det min plan at gå i gang med at studere filosofi sideløbende med min blog og YouTube«.

Stupidaagaards (Kristian Aagaard Kulmbach), 19 år gammel og fra Fyn. Har 108.738 abonnenter og 10,9 millioner afspilninger.

»Jeg har tidligere været i gang med at uddanne mig som pædagogisk assistent, men efter halvandet år tog jeg orlov for at forfølge min drøm om at leve af at lave YouTube-videoer.

»Jeg tror, at mine følgere ser mine videoer, fordi de ser mig som et forbillede. Jeg kunne lige så godt være en onlinebror, man kunne have«.

»De sociale medier har lært mig, at der er en verden på internettet, som man kan mindst lige så meget på som den i virkeligheden. Man kan have fanbaser, venskaber, fællesskaber og arbejde. Man kan, hvad man vil«.

Læs også

Her er de mest populære danske YouTube-kanaler!

Du følger helt sikkert flere af de store, danske YouTubere, men ved du egentlig, hvilke …

Årets mest sete videoer på Youtube

Imens 2016 langsomt lakker mod enden, så har videosiden Youtube opgjort hvilke videoer, der er …

Leave a Reply

Skriv et svar