mandag , december 10 2018
FORSIDE / NYHEDERNE / 112 / ’X Factor’-deltagerens far er dybt rystet

’X Factor’-deltagerens far er dybt rystet

Tidligere ’X Factor’-deltager er tiltalt for at have delt børneporno. Sagen kom senere på dagen for Københavns Byret, hvor man nedlagde navneforbud.

I retten var tiltalte ikke selv til stede, men det var hans far samt forsvarsadvokaten Rasmus Sølberg.

Og faren til den tiltalte er noget rystede over sagens udvikling:

»Vi er rystede over den her anklage. Vi ved, at alle, der kender til sagen, ved, at det ikke forholder sig sådan, som anklagen lyder. Det er blandt andet, fordi forklaringen fra vedkommende, som har anmeldt sagen, har været så flagrende. Datoerne er blevet ændret flere gange – helt op til syv måneder fra, hvor det skulle være sket,« forklarer faren.

Påstand mod påstand

Der er flere punkter i sagen, som forsvarsadvokaten mener, er værd at have for øje.

Den tiltalte skulle ifølge anklageskriftet for to år siden have optaget og delt tre videosekvenser, hvor en mindreårig pige blandt andet udfører oralsex på den tiltalte. Optagelserne skulle den tiltalte derefter angiveligt have delt på et socialt medie og videresendt til syv til otte personer, hvorfor han, udover straffelovens paragraf 264 a, også er tiltalt for blufærdighedskrænkelse.

Videosekvenserne er ifølge anklageskriftet sendt af sted, uden den mindreårige pige var klar over, hun var blevet filmet.

Men den del af anklageskriftet er forsvaret ikke enig i. Den tidligere ‘X Factor’-deltager og forurettede havde, ifølge faren, på tidspunktet for hændelsen en form for forhold.

»Vi erkender, at der har været et vist form for samkvem, men det samkvem – og herunder optagelsen – er sket med fuldt samtykke fra forurettede,« siger forsvarsadvokaten.

Et andet punkt, som forsvaret lægger vægt på, er mængden af bevismateriale. Fordi videosekvenserne er sendt på det sociale medie Snapchat, som afspiller og derefter sletter videobidderne, er der ikke umiddelbart noget bevismateriale i sagen, mener forsvarsadvokat Rasmus Sølberg.

»Videoen eksisterer ikke, så vidt vi ved. Vi får jo altid sagsmaterialet, men vi har ikke fået de tre sekunders optagelse, der skulle være tale om, ligesom vi heller ikke har fået nogen vidneafhøringer fra de vidner, der skulle være i sagen,« forklarer advokaten, der derfor vurderer, at sagen er påstand mod påstand.

’Ekstremt lang sagsbehandling’

At sagen først havner for retten nu, selvom hændelsen ligger to år tilbage, skyldes ifølge forsvarer Rasmus Sølberg, at politiets sagsbehandling har trukket i langdrag.

»Den har også været længere end normalt. Nu har jeg mange straffesager, så jeg kender nogenlunde sagsbehandlingstiden, men det her har været helt ekstremt,« siger han efter retsmødet.
Ifølge den tiltaltes far har den tidligere ‘X Factor’-deltager fuld opbakning fra sin nære familie.

»Han får støtte fra sin familie 100%. Vi stoler på ham og er helt sikre på, at han har ret. Han skal nok komme igennem det,« siger han.

Og det gælder også, hvis sagen skulle ende med domsfældelse.

»Hvis det her nogensinde kommer til en dom, så vil vi også anke den, for der er ingen beviser,« slutter han.

Københavns Byret har mandag formiddag valgt at nedlægge et navneforbud i sagen. Det er derfor ikke muligt at oplyse mere om den tiltalte – så som hans navn og alder, eller hvilken sæson af ‘X Factor’ han deltog i.

Anklagemyndigheden nedlægger påstand om fængselsstraf

Læs også

Mads Christian Lyhne fra X Factor dømt for børneporno: ‘Jeg fortryder det helt vildt’

Mads Christian Lyhne: Dømt for at dele børneporno Relateret

seX-Factor et reality-program ‘der rykker’

Her er endelig et reality show, vi ville elske at se. Alene. Otte håbefulde unge …

X-Factor deltager fængslet: Havde sex med mindreårig pige

En kvindelig X-factor deltager på DR er varetægtsfængslet og sigtet for sex med en mindreårig …

Leave a Reply

Skriv et svar